Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og’ Theramenes; han slumpede nu og da til at
forsvare den gode Sag; men i Regelen hævdede han
den slette, gjorde sig til Talsmand for en uholdbar
Konservatisme og for uretfærdige Angreb. Heine
var sjældnere uretfærdig og aldrig konservativ.
Men han minder om Aristofanes ved sit
aristokratiske Hang og ved Angrebenes Form, bl. A. ved sin
morsomme Benytten af kjendte, pathetiske
Digter-steder.
Der findes hos ham en hel Række vittige
Angreb paa Friedrich Wilhelm IV, i
«Vinteræven-tyret». hvor Hammonia advarer Heine mod ^Kongen
af Thule», og i Digtet «Der neue Alexander»;
ligeledes en hel Gruppe af Poesier mod Kong
Ludvig af Bayern og hans Virksomhed. . Denne
sidste Konge, hvem Heine fra først af selv havde
lovprist, var som Mæcenas smigret af en stor
Kunstner- og Digterskare i Samtiden. I sine
«Lobgesänge auf König Ludwig» angriber Heine
alle hans Svagheder, hans Skjønhedsgalleri i
Miinchenerslottet, hans daarlige Vers, lians Ærgrelse
over at adskillige af ham beskyttede berømte
Viden-skabsmænd og Kunstnere lode sig drage fra Bayern
til Preussen. Om Skjønhedsgalleriet hedder det:
Er liebt die Kunst, und die schönsten Frau’n.
Die lässt er porträtiren,
Er geht in diesem gemalten Serail
Als Kunst-Eunuck spazieren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
