Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sehr schlecht tanzend, doch Gesinnung
Tragend in der zottgen Hochbrust;
Manchmal auch gestunken habend;
Kein Talent, doeh ein Charakter!
Versenes Haardhed og de tvungne
Participiums-Konstruktioner minde i lige Grad om Stilen i Kong
Ludvigs Vers, som disse møde enhver Hejsende paa
Murene af Buegangene i Miinchen.
Dette er dog kun personlig Satire mod kronede
Hoveder. Men hos Heine som hos Aristofanes
breder Satiren sig over den hele politiske, sociale
og litterære Tilstand, og da er det, at han behover
Drømmen som kunstnerisk Hjælpemiddel. Den fører
ham som den græske Digter ned under J orden eller
op i en fantastisk Verden over Skyerne.
Saaledes, som allerede paavist, især i
«Vinter-æventyret». Man se her, med hvilken Omhu og
med hvilket Mesterskab Heine har forberedt den
fantastiske Skildring af Barbarossas underjordiske
Opholdssted i Kiiffhäuser. Først Indførelsen af
Omkvædet i en gammel Æventyrsang: «Sol, du
klagende Flamme!» og Fortællingen af det gamle
Sagn om Solen som Anklager af en ung Jomfrus
Morder, dernæst Skildringen af den skikkelige gamle
Amme, der sang hin Vise og fortalte saa mange
smukke Historier, den om Kongedatteren som
Gaase-pige og den om Kejseren i Bjerget, som nu
vidtløftigt berettes — indtil Rammen gaar i Glemme og
vi se Barbarossa for os med sine jernklædte Mænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
