Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 «Atta Troll» er Sammenligningen med
Ari-stofanes end mere nærliggende. Fantasien er her
friere, fordi Hovedpersonen ikke er et Menneske,
men en Bjørn. Der er en overordentlig Fantasi
udfoldet paa det Sted, hvor den efter sin Flugt
danser i Maaneskin for sine Unger. Der er en
uforlignelig Humor i dens Deklamation mod
Menneskerettighederne og dens Bukken paa Bjørnenes ældre
Rettigheder, som minder om den dejlige Parabase
i Fuglene, hvor det godtgjøres, at Fugleverdenen
er den ældste: Alt stammer fra Ur-Ægget, Alt
oprinder af Elskov, og Fuglene er Elskovsbørn.
Overmaade morsom er Bjørnens Stolthed af
Dyreverdenen, morsomst dog, fordi Heine benytter den
til i dens Ytringer at indslynge overgivne
Spydigheder mod dem, han vil tillivs, saaledes mod
Freilig-grath, hvis populære men taabelige Digt
«Löwen-r i tt» ligesom det uheldige «Der Mohrenkönig»
havde vakt hans lystigste Spot:
Giebt es nicht gelehrte Hunde?
Und auch Pferde, welche rechnen?
Schreiben Esel nicht Kritiken?
Spielen Affen nicht Komödie?
Singen nicht die Nachtigallen?
Ist der Freiliggrath kein Dichter?
Wer besang’ den Löwen besser
Als sein Landsmann. das Kamel?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
