Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En god Del af hvad Bjørnen siger, klinger
som Satire over dumt kommunistisk Demokrati.
Der er Ordgyderiet mod Ejendommen: Bjørnene
fødes uden Lommer, Menneskene fylde deres. Og
der er Ordgyderiet om Ligheden:
Strenge Gleichheit! Jeder Esel
Sei befugt zum höchsten Staatsamt,
Und der Löwe soli dagegen
Mit dem Sack zur Miihle traben.
Men iøvrigt er det en uskyldig, braadløs Satire,
der rent fantastisk driver Gjæk med Klerikale som
med Kommunister, med Misanthroper som med
Revolutionære, med Verdensborgere som med
Nationale —- thi Bjørnen har Noget af Alles Talemaader.
Hvor vidunderlig er ikke Atta Trolls Prædiken
mod Atheismen og dens Udvikling af sit deistiske
System, den, som begynder:
Hiite dich vor Menschendenkart,
Sie verdirbt dir Leib und Seele;
Unter allen Menschen giebt es
Keinen ordentlichen Menschen.
Der er et muntert Dybsind i denne Formaningstale
imod Feuerbach og Bauer, og et Vid, der er
aand-fuldt som Voltaires, men rigere, varmere, i
Skildringen af Skaberguden:
Droben in dem Sternenzelte,
Auf dem gold’nen Herrscherstuhle,
Weltregierend, majestätisch,
Sitzt ein kolossaler Eisbiir osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
