Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ofte hun forkynder Salomon Fundet af en ganske
ualmindelig Usling, lyder Svaret:
Kind! es giebt noch einen grosser’n!
Og det udvikles som det Mærkelige ved Tyskland,
at saa tidt man troer at have opdaget den største
Usselryg der, saa opstaar der en endnu større:
Intet Fremskridt er saa sikkert som det, der finder
Sted i den almindelige Pjaltethed. Igaar endnu
syntes X. den største Pjalt; idag er han kun en
Underpjalt i Sammenligning med X. N. Det er et
Bevis paa Heines kunstneriske Rigdomsfornemmelse,
at han i Digtets endelige Redaktion har vraget et
saadant Middel til at ramme sine Modstandere én
for én paa den morsomste Maade.
Endelig er der ogsaa i den rent litterære Satire
en ikke ringe Lighed mellem Fremgangsmaaden hos
Heine og hos Aristofanes. Et Exempel er Satiren
over den schwabiske Digterskole i «Atta Troll»:
Katten i Hexens Hytte, som er en forvandlet
Schwaberdigter, der vil blive til Menneske igjen,
dersom en ren Jomfru kan læse Gustav Ptizers Digte
i Sylvesternatten uden at falde i Søvn. Et andet
Exempel er Satiren sammesteds over disse letpudsige
Linjer af Freiliggrath s «Der Mohrenfiirst» med deres
urimeligt søgte Lignelse:
Aus dem schimrnernden weissen Zelte hervor
Tritt der schlachtgerustete fiirstliche Mohr:
So tritt aus schiminernder Wolken Thor
Der Mond, der verfinsterte, dunkle, hervor.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
