Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et rørende Vidnesbyrd om lians Aandskraft
og lians sønlige Kjærligked er det, at lian under
hele sin Sygdom omhyggeligt vaagede over, at hans
Lidelser forbleve skjulte for hans gamle Moder i
Hamburg; han tilskrev hende indtil det Sidste
muntre, spøgende Breve og lod af de Exemplarer,
han sendte hende at sine Skrifter, de Steder udtage,
der kunde bringe hende paa Sporet.
Et tiltalende Indtryk af hans Sjæleliv giver
ogsaa dette Træk: han, den i Udtrykket for Elskov
mest kaadmundede af alle Mænd og Poeter,
forvandlede sig i sin Sygdom til den ømmeste og
aandigste i Udtrykket derfor. Som bekjendt
forsødedes det sidste Aar af hans Liv af en ung,
skjøn Kvindes Hengivenhed og Beundring. Det
var den Kvinde, der, skjønt tyskfødt, er optraadt
i den franske Litteratur som Skribentinde under
Navnet Camille Selden*).
Hun var da omtrent otteogtyveaarig, blaaøjet
med lysebrunt Haar, og saa yndefuld, indtagende
og fin, at hun ved første Komme vandt Heines
Hjerte. Snart blev hun ham uundværlig; han
led, naar der blot gik et Par Dage hen uden
at han saa hende, skjøndt hans Smerter var saa
heftige, at han tidt selv maatte frabede sig
Besøget. Først i de opbevarede Breve og Digte til
*) A. Meissner: Erinnerungen an Heinrich Heine.
Camille Selden: Les derniers jours de Henri Heine. 1884.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
