Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Partitagen i Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et Stof, der lugter af Ide, af Grundopfattelse og
Tanke, saa nodes han til at tage sit Parti mellem
de mulige Livsanskuelser.
Vil man imidlertid, som Freiliggrath, kun
sikre Digteren Ret til at beundre Napoleon og til
dog at harmes over Enghien’s Mord, saa har dette
egentligt ikke Noget med Sporgsmaalet om
Partitagen at g.jøre, thi det vil kun sige, at Digteren
ikke har fraskrevet sig Retten til at bedømme
Fortiden med Billighed og til at se Dyder og
Laster hos sine Helte. Sporgsmaalet om Parti i
bestemtere Forstand er ikke et Spørgsmaal om
Bedømmelse af Fortiden men om Formning af
Fremtiden, og man kan ikke paa én Gang gaa ad
to Veje.
Ordet Parti frembyder endnu følgende
Vanskelighed: Parti vil sige Del, nærmest Del af
Fædrelandets Befolkning; men Digteren bør tilhøre sit
Fædreland og sit Folk, ingen Del deraf. Saaledes
opfattet er da Parti det snevrere Begreb,
Fædrelandet det videre, almene, og hvis man ved Parti
f. Ex. forstaaer et faktisk politisk Parti, der mere
eller mindre ufuldkomment svarer til sit Navn og
sit Program, saa er dette rigtigt, saa staaer
Fædrelandet selvfølgelig over Partierne.
Hvis man imidlertid tager Ordet Parti i den
Forstand, hvori det kan udsiges om Schiller og
Byron, at de have taget Parti, saa er Partiet en
videre oa- større Ide med Fædrelandet. Thi Fædre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
