Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ingen Tilfældighed, at Hegel og Thorvaldsen fødes
i samme Aar 1770 med kun et Par Maaneders
Mellemrum. Og det var heller ingen Tilfældighed,
at Hegel bedst forstod den Side af Goethe’s Væsen,
der vendte mod Grækenland.
Hegel havde som AVurtemberger faaet sin
Dannelse fra to Kilder, det attende Aarhundredes
Oplysning med dens Oprør mod Theologien, og den
klassiske Oldtid, der allerede var traadt ham imøde
i den lærde Skole i hans Fødeland. Allerede paa
Skolebænken var han stadigt sysselsat med græsk
Sprog og Literatur, og allerede som Barn fik han
Sofokles’s Antigone kjær, der siden bliver ham det
typiske græske Kunstværk og atter og atter
fremdrages i hans Skrifter. Han kaldte Studiet af
Antiken den sande Indledning til Filosofien og former
efterhaanden sit System som Helhed efter Oldtidens
Systemer. Det forholder sig til Aristoteles’s Tanke
bygning som Goethes Iphigenia forholder sig til
Euripides’s eller som Thorvaldsens Alexandertog
forholder sig til Parthenonsfrisen.
Hans egentlige, oprindelige Sindelag overfor
Kristendommen røber sig i de Studier og
Forskninger fra hans Ungdom som Theolog, hvis
Indhold efter Manuskripterne er gjengivet af Haym.
Han viser her, at den græskromerske Peligion var
en Religion for frie Folk, at Ideen om et frit
Samfund for Grækeren var det Højeste, det Ideale,
som han viede sit Arbejd og sit Liv. Kristen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
