Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dommens Gud var kun et Surrogat for den
republikanske Frihed, der gik tabt. Man havde ikke
længer Magt, man kunde ikke mere ville; men
man kunde ønske og bede. Og jo mere nu
Mennesket blev Slave, des mere behøvede det en Gud
udenfor sig og over sig. Og Hegel slutter, at det
er vore Dage forbeholdt at tilbagekræve de Skatte
som Menneskets Ejendom, der ere bievne slyngede
op i Himlen. Han foregriber her Heine og
Feuer-bacli*).
Hegel ser i sin Ungdom bestandig den jødiske
Oldtid gjennem den klassiske Opfattelses Giar.
Jødernes gamle Historie kalder han «en Tilstand af
fuldkommen Hæslighed >’. Det jødiske Folks store
Sørgespil er intet græsk Sørgespil, siger han; det
kan hverken vække Frygt eller Medlidenhed; thi
disse Følelser udspringe kun af et skjønt Væsens
nødvendige Fejltrin. Som man ser, iagttager han
Jødefolkets Historie og Skjæbne mod en Baggrund
af Sofokles’s Verdensanskuelse og Aristoteles’s Theo-
*) Die Objectivität derGottheit ist mit der Verdorbenheit
und Sclaverei der Menschen in gleichem Schritte gegangen,
und jene ist eigentlich nur eine Offenbarung dieses Geistes
der Zeiten .... Ausser friiheren Versuchen blieb es
vor-ztiglich unseren Tagen aufbehalten, die Schätze, die an
den Himmel geschleudert worden sind, als Eigenthum der
Menschen wenigstens in der Theorie zu vindiciren; aber
welches Zeitalter wird die Kraft haben, dieses Recht
gel-tend zu tnachen und sich in den Besitz zu setzen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
