Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rier. Begreber som Lov og Straf er ham kun
hæslige. Den kristelige Forestilling om
Syndsforladelse kan han kun bevare ved at ombytte den
med Begrebet om en ved Kjærlighed forsonet Skjæbne.
Med andre Ord, han kan kun finde Christi
Lidelseshistorie skjøn, hvis han ser den under samme
Synspunkt, under hvilket han ser Oedipus i Kolonoi.
som en Skjæbne, der rammer den Uskyldige, ikke
som et Offer bragt for Andres Synd. Ogsaa for
ham er da Jødedom og Kristendom i Grunden Et
og det Samme, den stygge Modsætning til
Hellenismen.
Han frelser for sin Bevidsthed kun Jesu Person
og Historie ud af det Positivt-Religiøses Skibbrud,
idet Jesus i personlig Form bliver ham livaff
Antiken var ham i Statslivets Form: et skjønt og
guddommeligt-menneskeligt Liv. Denne Jesus er
da ikke Jesus slet og ret, men en Jesus-Apollo
som den, Heine senere skildrer i Digtet «Freden»:
den mægtige Skikkelse, der som Hjerte i Brystet
bærer den røde, flammende Sol. Og naar Heine i
den fiekjendte Fortale til «Romancero» taler om
sit sidste Knæfald for «Skjønhedens liøjtbenedidede
Gudinde, vor kjære Frue fra Milo», der saa
medlidende saa’ ned paa ham, selv trøstesløs over ikke
at kunne bringe Hjælp, da møde vi hos ham eD
lignende Sammensmeltning af det Hedenske og det
Kristelige. Thi dette er ikke Venus slet og ret,
men Yenus-Madonna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
