Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hegel er da Stamfaderen til selve den hedenske
Hellenisme, som det blev Skik at anklage det unge
Tyskland for.
Ja der raader endog i hans Filosofi den Aand,
af hvilken et Stikord som det om «Kjødets
Emancipation» kunde udvikle sig. Det var et Udtryk,
som Heine fra Frankrig af havde givet Indpas i
den tyske Literatur, som blev grebet af hans
Beundrere og Efterfølgere, opsnappet og lagt for Had
som intet andet af den unge Litteraturs
Avinds-mænd og Anklagere. Det kunde ganske vist have
en frivol Biklang i Heines Mund og en hæslig
Biklang i Heinrich Laubes. Men hos de bedre af
den unge Slægts Mænd betød det intet, som ikke
i Grunden allerede Goethe og Hegel havde villet.
Karl Gutzkow har med Rette hævdet, at kun en
smudsig Fantasi med dette Udtryk forbandt
Forestillingen om en Løsladelse af slette Lidenskaber.
Ordet Kjød i og for sig indeholdt jo intet
Anstødeligt. Det nye Testamente siger: «Ordet blev
Kjød.» Kjødet betyder i kristelig Forstand
Naturmennesket, det Udøbte, Oprindelige i Mennesket.
Dets Emancipation betød for Datidens unge
Sværmere i Virkeligheden intet Andet end Naturens
Gjenindsættelse i dens Rettigheder, Krig imod det
Naturfjendtlige. Hvad de attraaede var at gjøre
Naturens Love til Maalestokken for vore
Livsforhold, at forløse selve Naturen fra Ban og Interdikt.
(Karl Gutzkow: Riickblicke aufmein Leben. S. 135.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
