Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fattigt Tiggerbarn og fik et Stykke Brød af ham,
og lian kjendte paa mit Blik, livad for et Væsen
jeg er, og drog mig til sig og hyllede mig i sin
Kappe for at varme mig. Visselig, han vilde ikke
bede mig at gaa igen, og jeg turde frit vanke om
i Huset, og saaledes gik Aarene, og Ingen vidste,
hvor jeg var, og saaledes gik Aarene og Livet
hen, og i hans Aasyn spejlede den hele Verden
sig for mig, og jeg behøvede ikke at lære andet.
Itjor i Maj, da jeg saa ham første Gang,
brød lian et frisk Skud af Vinranken foran hans
Vindue og lagde det paa min Kind og sagde:
Bladet og din Kind er lige bløde — og jeg sad paa
en Skammel ved hans Fødder. Hvor ofte har jeg
tænkt paa det Blad og paa, hvorledes han strøg
min Pande og mit Ansigt dermed og drog sine
Fingre igjennem mit Haar og sagde: Jeg er ikke
klog; man kan let bedrage mig; du vilde ingen
Ære have deraf. Det var ikke aandrigt sagt, og
dog har jeg tusinde Gange gjennemlevet det i mine
Tanker og vil mit Liv igjennem drikke deraf som
Öjet drikker Lys — det var ikke aandrigt, og
dog overstraaler det for mig al Verdens Visdom.»
Der er Poesi i dette Sværmeri og i de
Udtryk, hun giver hans Allestedsnærværelse hos hende,
sin Længsel, sin tause Skinsyge paa de berømte
Kvinder, der som Fru de Stael komme for at
gjøre hans Bekjendtskab; der er Poesi i hendes
Sorg over ikke at kunne være ham til nogen Nytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
