Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da de i 1828 skulde vies og- begive sig paa
Bryllupsrejse, kjøbte Charlotte paa sin Brudgoms
Opfordring ham et Rejsevaaben, en Dolk, den samme,
hvormed hun sex Aar senere gjorde Ende paa sit
Liv. Efter Brylluppet følger for Charlotte kun en
ganske kort Tid af ublandet Lykke. Men hun gaar
helt op i sin Mands Virksomhed og lider under
den Jammer, at han — Geniet — skal spilde saa
megen Tid og Kraft paa Bibliotheket og paa
Undervisningstimer. Hendes Liv gaar hen i stadig
Brevskrivning, for at opnaa bedre Vilkaar for ham,
til deres fornemme og rige Slægtninge i Rusland,
Ministre og Gehejmeraader, til andre Beskyttere
og Velyndere. Hun opmuntrer ham; hun kan hans
Digte udenad hvert et, hun parodierer et af dem
med allerkjæreste Skjelmeri. Da han længe ikke
havde kunnet komme ud af en Scene i sit
Sørgespil «Selim III», træder hun liam en Dag, da han
kommer hjem, imøde og peger smilende paa
Skrivebordet, hvor denne Scene ligger fuldstændigt
udarbejdet. Det er den sjælfulde Scene mellem
Sultanens Moder og Lægen i tredje Akt.
Der var nu og da hvad hun kalder
Champagnestemning over hende; hun sørgede over, at den nu
aldrig mere fandtes hos ham. Hun skriver et Digt
til ham med en Gave af sex Fjærpenne: han skal
være flink, besluttet, ikke gruble for længe, før
han begynder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
