Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Giess ein Fullhorn aus mit Fruchten,
Bliith’ und Friichte gieb zugleich,
Weisheit sei in deinem Dichten,
Witz und Jugend mach’ es reich.
Menschen lass uns drinnen finden,
Menschen, die gelebt, gedacht,
Lass von Lieb’ dich warm entziinden
Und von Zorns Gewitternacht.
Men han, i hvis Sjæl hun bestandig’ troer at
finde det Mægtige, det Titanagtige. der kun ikke vil
over hans Læber, er ufrugtbar, ikke blot umeddelsom,
men paa Sindssygens Rand, undertiden maaske endog
ude over Randen. Hendes Opmuntringer moder han
med Stumphed. I et af hendes Breve hedder det:
«0 Heinrich, lad os undertiden være inkonsekvente,
flamme op, fortvivle, være himmelhøjt jublende,
bedrøvede til Døden, kun for Guds Skyld ikke stumpe!»
Man føler Raliels Aandsbeslægtede, Raliels
Beundrer-inde, i disse Ord.
Han sidder hen, forpint af det daglige Slid
og af sine overvurderede Evners Goldhed, snart
irriteret, snart hensunken i sørgmodig Sløvhed.
Hun søger og søger efter Midler mod denne
Ned-spæudthed. Nu véd hun, hvad der er Aarsagen,
han er for ene, han har uden Kvinder ikke
Impulser nok, og hun er ikke skinsyg. Hun skriver
(Oktober 1834): «Gid du blot Heinrich vilde træde
mere i Brevvexling eller i Forbindelse med ægte
Kvinder. Ægte Kvinder er Digterens sande Publi-
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
