Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Die Dicken und die Diinnen.
Fiinfzig Jahre sind’s, da riefen unsre Aeltern zu den
Waffen,
Krieg und Kampf den dicken, plumpen, kugelrunden,
feisten Pfaffen!
Auch in Waffen stehn wir Enkel; jetzt doch muss die
Lösung sein:
Krieg und Kampf den diinnen, magern, spindelhagern
Pfäffelein!
Mod Metternich, mod det hemmelige Politi,
mod Censuren rettede den tapre Digter sine
ildfulde Strofer. Der var en frisk Fejdestemning:
heri, men intet Had og ingen vild Harme. Anelsen
om en stor Fremtid og Begejstringen for store
Fortidsskikkelser udgjorde den væsenlige Pathos.
Men den egentlig formende Evne hos Auersperg
var svag; han fortabte sig altfor hyppigt i
Alle-goriseren.
Saavel aandigt som kunstnerisk i høj Grad
ham overlegen er det Ypperste af den politiske
Lyrik, som nu i Fyrrerne skyder frem.
Georg Herwegli, som var kommen sig efter
sin Bundrejse, udgav efter et Aars Forløb den
anden Samling af «Gedichte eines Lebendigen», der
forenede den tidligeres Egenskaber med nogle nye
og værdifulde. Der er en frejdigere, vildere
Stemning deri, og baade Viljen og Uviljen have en
be-stemtere Gjenstand. Her er færre Illusioner og
skarpere Bevidsthed om Maal og Midler. Ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
