Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da ved Nattetid pludselig: En raaber:
Ger-mania! svare paa én Gang Barselkonen i Huset
og den fremmede Kvinde ude paa Gaden. Og da
Larm og Forvirring derved bryder ud, saa
Gendarmerne komme til, bliver det undersøgt, hvem
af de to det er, der har tilegnet sig et fremmed
Navn. Visselig ikke jeg, tilraaber den TJbekjendte
Hr. Fiffikus. Hun hævder, at det er ham, som
har ranet hendes Navn for at smykke sin Bolerskes
frække Pande dermed, og hun slutter: Skjændsel
over Jer begge! Jeg alene er den virkelige, den
rette Germania. — Kilian kan ikke faa i sit
Hoved, at hun, saa mager, saa slank, skulde være
den Rette. Trællene derimod føle hendes Stemmes
søde Klang trænge helt ind i deres Hjerte.
Diplomaten Fiffikus alene holder Contenancen vedlige:
Allein, so thut ein wenig nur die Augen auf,
Zu sehen braucht Ihr diese da und jene nur,
So ist’s ja klärlich, welche hier die Rechte sei:
In Lumpen jene, diese jedoch in seidnen Rock;
Die abgemagert, hungerbleich, ein Schattenbild,
Verbannt zu Bettlern, selber eine Bettlerin:
Höchst stattlich diese, wohlgenährt, anmuthiglich,
In hober Herren ehrender Festgenossenschaft,
Ja selbst gesegneten Leibes ist sie, wie Ihr seht.
Paa denne Sammenligning mellem Rivalindens
Herlighed og hendes egen Fattigdom svarer den
fremmede Kvinde med Højhed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
