Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wohl spotte rnein! In meine Wuriden lege du
Die blutbefleckten, diebsgewandten Finger mir!
Auf meine Lumpen speie du, und riihme dich
Weil ich ein armes, heimathlos vertriebnes Weib,
Du weisst am besten, wessen Hånd mein Blut vergoss,
Und wer vom Haupt die Krone mir gerissen hat.
Ihr bautest du Paliiste, mir GefUngnisse.
Ihr schmeichelten deine Schergen, mich verfolgten sie —
Dir aber sag ich, Schattenkönigin, o du,
Die du mit Zittern meines Namens dich erfrechst:
Hinweg! verbirg dich! Raume du den Platz, der mir
Allein gebuhrt! Denn eure Herrscherin bin ich.
Og Trællene bøje sig for den fremmede Kvinde, der
ikke kommer i en Dronnings Purpur men i
sønderrevne Klæder som de selv, og de spørge hinanden, om
ikke hun er den ventede Frelserinde, der vil slaa deres
Aag i Stykker og slynge Frihedens Lyn ud i den
søvndrukne Verden. Dog nu blive begge Kvinder
opfordrede til at legitimere deres Rettigheder, og
Fiffikus, som udbryder: Dette gjælder en Kamp
for Legitimitetsprincipet, soufflerer sin Dame.
Og den officielle Germania, den fede Blondine,
som tilsyneladende bærer Landets Fremtid under sit
Hjerte, som praler dermed og af den Grund fordrer
Ærefrygt og Skaansel, istemmer sit Levnetsløbs
Litani: Hvorledes hun i den graa Oldtid laa paa
Bjørnehud i Skoven og til skummende Mjød aad
Olden og Agern — Olden og Agern, raabe
Doc-toren, Kilian, Fiffikus: Det er hende! Hnn for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
