Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tæller, hvorledes hun blev sendt i Skole hos
Klerkene, fik Næsen trykket tæt ind imod Krucifixet,
blev kristelig-germanisk, doterede Klostre, byggede
Kirker, kyssede Pavens Tøffel osv. — og Koret
svarer: det er hende! Hun meddeler, hvorledes
hun derefter udviklede sig fredeligt, lod Enhver, der
vilde, give hende Næsestyvere, indtil hun har bragt
det saa vidt i Loyalitet, at naar Herren blot
fløjter, saa kommer hun, staar Skildvagt,
apporterer Stokken— «kortsagt: Jeg er den fuldkomne
Pudel.» — Og Koret jubler: Det er hende! Saa
slutter hun: Om Gud og Kongen vil, skal det
ogsaa for Fremtiden blive saadan ved. Nu er jeg,
som I seer, frugtsommelig efter ministeriel
Anordning. Forsvarer mig da nu! I Gendarmer,
aner-kjender mig som den eneste Germania, som tysk
Fuldblod, og stoler paa, at jeg til Gjengjæld nok
skal opdrage min Sønneke til Gendarm!
Gendarmerne finde, der er Fornuft i den Tale,
og Fifflikns triumferer allerede over, at
Landstrygersken er forstummet. Men hun svarer: Hun
indrømmer, at hun ikke forstaar sig paa Selvros,
ogsaa har lidet at rose sig af, da al hendes
TJd-sæd ligger i Fremtiden. Det vil jeg tilstaa —
siger hun — at hun dér ganske vist er et
Tyskland, et ægte, Pegjeringstysklandet, det officielle
Tj^skland, Forbundsdagstysklandet — men sandelig,
hun er ikke Folkets Tyskland, det kjender ikke
hende, det bryder sig lidet om hendes lange,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
