Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historisk Brud havde for hin Tid en Mulighed, ja
en Sandsynlighed, som den ikke har for vor.
Men saa meget var i dette radikalt polemiske
Digt fuld Sandhed, at det officielle Fædreland
allevegne tilraner sig Alt, hvad Folkets Snille i
Fortiden har frembragt, og alle dets gamle Storheder,
om endog disses Liv var en uafbrudt Kamp imod
det. Selv dem, det landsforviste eller holdt i
Fængsel eller halslmggede — deres Portrætter har
det om Halsen. Og til alle Tider siges det, at
det officielle Fædreland bærer Fremtiden i sit Skjød.
Det gives ikke blot til enhver Tid ud for at være
Nutiden, idet Alles Existens er knyttet til dets
Bestaaen, men det bærer, siges der, den nye Tid
under sit Hjerte, og det fordrer den Skaansel, den
Nænsomhed, som vises en frugtsommelig Dronning.
Og altid gives der for de Tænkende i et Folk paa
samme Tid et andet Fædreland, et ikke anerkjendt,
et fornegtet. I Nationalfarverne klæder det sig
ikke, og Nationalsangen istemmes ikke, hvor dets
Nærhed spores. Det er tilstede overalt, hvor der
føles og handles i den Aand, som var Landets
ypperste Mænds. Det hyldes af Folkets hele
tænkende Ungdom. Den menige Mand er det
nærmere end Landets officielle Magthavere.
Fremtiden tilhører alene det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
