Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette Hang1 i Forening med den filosofiske
Klarhed, der stammer fra Hegels og Feuerbachs
Skole er maaske skarpest fremtrædende hos en
Aand, hvis Værker med Urette ere gaaede lidt i
Forglemmelse nutildags, hos en med Ludwig og
Hebbel jævnaldrende Digter, som døde ung, kun
31 Aar gammel, og som ikke oplevede
Martsrevolutionen. Det er Friedrich von Sallet, en ung tysk
Officier og Autodidakt, der med Held stræbte at
opnaa en grundig og omfattende Dannelse, en
Karakter, i hvis Fasthed der hverken fandtes Brud
eller Sprække. Han forener Tidsalderens hele
Dybsind med dens vidtgaaende og lidenskabelige
Frisind. Da han 1831 fik sin Afsked som
Militær, levede han fra da af kun for Litteraturen.
Mest bekjendt af Sallet er hans
«Laien-Evan-gelium» blevet, en Slags Opbyggelsesbog for
Fritænkere, en Digtsamling, i hvilken han gjengiver
og omfortolker de enkelte Begivenheder i
Evangelierne symbolsk i moderne Aand. Han begynder
hvert Digt med en Fortælling eller en Lære af
Skriften og søger saa at fremstille den evige,
blivende Kjærne i den, medens han kaster de
historiske eller mythiske Skaller bort. Omtrent
som i Oehlenschlägers «Aarets Evangelium» er
Fortolkningen tidt baartrukken; i Modsætning til
dette Digt er Bogen helt igjennem skreven i samme
Versemaal, hvad unegteligt afstedkommer en vis
Monotoni. Den minder ved sin Form om et noget
33*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
