Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ældre Værk, Leopold Schefers «Laien-Brevier»;
men der er ikke ringe Forskjel paa Schefers bløde
Tilfredshed med Verdensaltets guddommelige
Indretning og Sallets utaalmodige Drift til Indgreb i
Historiens Gang. Bogen kan ogsaa svagt erindre
om Ruckerts «Bramanernes Visdom», kun at Sallets
var en Visdom, som var fuld af flammende Vrede
mod Løgn og Aandløshed, ingen fredelig Samling
af gyldne Leveregler som Riickerts. Sallet
sammenligner i Indledningsdigtet sine Forgjængere i
østerlandsk Digtning med de Østens Konger, der bød
Lystanken Virak, Guld og Myrrha, men saa sank
tilbage i deres orientalske Drømmeliv. Nu vil, siger
lian, Tanken vække Østens og Vestens Folk paany.
Heri ligger, at han i sin Iver for i vesterlandsk
Aand at tale sine Idealers Sag har været
ligegyldig for Koloriten, og det Skjær, hvorpaa hans
Digterværk strander, er da ogsaa dette: en altfor
direkte, moderne Didaktik.
Langt værdifuldere er Samliugen af Sallets
Poesier «Gedichte», i hvilken atter den politiske
Afdeling har Forrangen.
Han skildrer den sovende Kjæmpe. Paa hans
Hoved og Bryst tumle sig dværgagtige Tosser.
De sætte sig paa deres Stole i hans aabne Mund
og sige hinanden Komplimenter; spise til Middag
paa hans Mave; forsikre, det er hans Pligt at
sove; hvis han ikke gjør det, vil de straffe ham
med Naalestik. De mene, Gud kun har skabt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
