Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
især, og som dog aldrig har udrettet det ringeste
Dygtige? Han staar paa Prækestolen, han
exer-cerer, han sidder til Doms, han holder Foredrag
paa Universiteterne og hans Stemme er af megen
Vægt i Statsraadet. Naar En bruger hundrede
Skridt til, hvad man kan gjøre i et Spring, saa
hedder det i hans Sprog: god gammel Sæd og Skik;
det holder han af. Men vil du frembringe noget
Ejendommeligt og Stort, saa bliver han pludselig
højrøstet og skjælder saalænge, til alle Mennesker
blive bange for dig. Han har hverken Vid eller
Marv, den gamle Herre, og dog hersker han
næsten almægtig, og den, der skal faa Bugt med
ham, maa være stærk som en Løve. Hans sande
Navn er ingen Hemmelighed, det er den gamle
Slendrian.
I en beslægtet Stil har han skrevet
parodierende Digte, saaledes dette om den ham dagligt
plagende Censur:
Kennst Du das Land, \vo Knut’ und Kantschu bliihn,
Den Steiss von Zarenliebe machend gltihn,
Wo man das Zeitungsblatt schwarz uberstreicht,
Dass preussisch’ Landtagsgift in’s Yolk nicht schleicht,
Kennst du es wohl? Dahin, dahin
Möcht’ ich mit dir, geliebter Censor, fliehn.
Dog vredere endnu end paa Censor er han
paa de tamme Profeter. Mumien, siger han, falder
fra hinanden, naar blot en Haand slaar til den,
efterat den fra de dumpe, underjordiske Haller er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
