Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For Fyrstens Magt eller Folkets Vel?
For Aandens Sol eller Præstepraasen?
Republikaner eller Træl?
Ja eller Nej, kun ingen Vaasen!
Enten—Eller!
Og Digtet slutter med en Henvisning til den
snart oprindende Tid, da den Sidste af dem derovre
eller dem lier ruller med kløvet Skal i Sandet.
Sallet, som allerede døde 1843, kom ikke til
at opleve den Afgjørelsens Stund, som han saa
lidenskabeligt havde attraaet at se. Men snart
derefter var Timen kommen, da Uvejrsskyerne
begyndte at trække sig sammen og Fuglene at flyve
lavt. Vi nærme os til 1848.
Litteraturen fortsætter i Sallets Spor. Fra
alle Tysklands Egne klinge Opfordringerne til at
lade Daaden afløse Ordet. Her mødes Stemmerne
fra Nordtyskland, fra Rhinlandet og fra Schweiz
med dem fra de fjerne østerrigske Poeter, Karl
Beck, Alfred Meissner, Moritz Hartmann.
Karl Beck, Søn af en Ungarer og en ungarsk
Jødinde, født 1817 i Baja, først medicinsk Student
i Wien, senere af Gustav Kiihne indført i
Litteraturen, udgav en Række Digtsamlinger, som vakte
Opsigt ved deres sande og levende Skildringer af
ungarsk Natur og ungarsk Folkekarakter. Man
kan i denne Henseende sammenligne Karl Beck
med den fem Aar yngre ungarske Nationaldigter
Petöfi. I sin Egenskab af Frihedsdigter kan han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
