Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilforladelige poetiske Talent. Det er og bliver
visselig en sørgelig Unatur, at en af Tysklands
mest fremragende Lyrikere efter en hæderfuld
Ungdom nedlod sig til at afkjøbe en underordnet Skribent
hans Manuskripter og udgive denne underordnede
Produktion for sin; men det forringer ikke hans
Værdi som Frembringer af de ypperlige Digte, han
selv har forfattet. Man læse blot hans flammende
Mindedigte over Byron og George Sand, og man
vil have Prøver paa en revolutionær Veltalenhed,
som Ungdommen i Fyrrerne med Rette ikke modstod.
Moritz Hartmann, hans Jævnaldrende og
Landsmand, er en Skikkelse af andet Malm, uden Lyde,
en sjælden Sanger og en Helt. Ingen tysk Digter
har fra sin tidligste Ungdom til sin Død elsket
Friheden trofast og lidenskabeligt som han. Ingen
har saa tidt og hensynsløst sat sit Liv paa Spil
for den.
Hartmann, som var en af de skjønneste Mænd,
noget Øje kunde se, fødtes i den lille bøhmiske
Landsby af jødiske Forældre. Slægten var en
spansk Emigrantfamilie, hvis egentlige Navn var
Duros og som havde oversat dette Navn paa Tysk.
Han gik i Skole i Prag, saa’ der som Dreng den
forviste Karl X’s triste Indkjørsel i Staden,
frigjorde sig kun tretten Aar gammel fra sin Families
religiøse Tro, led alt som Barn under
Efterretningen om den polske Revolutions ulykkelige
Udfald. Som Student lærte han Lenau at kjende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
