Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Panden. Derfor allerede her det aabne Had
til Metternichs Østerrig, dette Østerrig, som han
senere i 1848 i sin «Reimchronik des Pfaffen
Mauritius» skulde stemple som Folkenes Bastille,
indenfor hvis Mure Dødens Taushed hersker, alene
brudt af Lænkernes Raslen.
Den Opsigt, som «Kelch und Schwert» vakte,
lukkede Fædrelandet for Hartmann. Han havde
forsyndet sig mod Østerrigs Love allerede ved i
Udlandet at udgive et Skrift, der ikke havde været
underkastet østerrigsk Censur, og maatte, hvis han
vendte tilbage fra Leipzig, hvor han nogen Tid
havde opholdt sig og var traadt i Forbindelse med
Mænd som Kiihne og Laube, risikere en Arrestation
allerede paa Grænsen. Men han modstod ikke Lysten
til at gjense sin Moder, og vandrende ad Snigveje
naaede han til sit Fødested. Han ankom lykkeligt,
men da hans Komme ikke kunde holdes skjult i
Landsbyen og en Forræder angav ham, nødtes han
efter faa Dages Forløb til at flygte ad en Bagdør,
netop som Gendarmerne trængte ind i Huset. I
Digtcyklen «Heimkehr und Flucht» i Samlingen
«Zeitlosen», hvor han har skildret dette
ungdommelige Vovestykke, har han i disse stolte Ord malt
sit Væsen:
Und als der Verrath mich ausgewittert
Und als die Häscher herangekommen,
Da hat die bleiche Mutter gezittert,
Der Schwester Aug’ in Thränen geschwommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
