Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Den revolutionære Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ich aber sprach: Die Thränen verwischet,
Wir mussen scheiden und von einander,
Und da mich rings die Gefahr umzischet,
In Flammen werd’ ich zum Salamander.
Ich bin geboren, ich, fur Gefahren,
Sie lauern immer auf meinem Gange
Wie Wegelagrer in dunklen Schaaren;
Doch kenn’ ich nimmer die Furcht, die bange.
Ich bin zu Gefahren bestimmt und geboren,
Sie lieben mich, wie Löwen den Meister.
Ich hab’ sie alle heraufbeschworen,
Sie dienen mir, wie dem Zaubrer die Geister.
I Anledning af den Prolog, som Hartmann
reciterede ved Schillerfesten i Leipzig 11. November
1847, en Fest der i Virkeligheden var en
Demonstration for Pressens Frihed, blev han anklaget for
Højforrædderi og for Fornærmelser mod Kejseren
af Østerrig. Saasnart i 1848 Revolutionen udbrød,
ilte Hartmann til Prag. Han blev med to Venner,
af hvilke Alfred Meissner var den ene, sendt som
Deputation til Wien. Med udsøgt Humor har han
beskrevet sin Audiens hos Kejserens Brodér,
Erke-hertug Franz Karl, der modtog i den syge Kejsers
Sted og ikke begreb et Ord af det Hele*) Under
Urolighederne i Prag var det Hartmann, der, da
Pøbelen en Dag forsøgte at storme Jødekvarteret
*) Moritz Hartmann: Gesammelte Werke. Band X.
S. 16 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
