Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Revolutionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Afskyelige var noget nær blevet dem enstydige
Begreber; men de havde Tro, der kunde løfte
Bjerge, og Haab, som kunde sætte Jordkloden i
Skjælven. Forestillinger som Frihed, Parlament,
national Enhed, Pressefrihed, Republik var dem
magiske Magter; blot de nævnte disse Ord, bankede
deres Hjerter som en Yngliugs ved det pludselige
Syn af den Tilbedte.
De Fremadstræbende i den nulevende Slægt
føle anderledes. De vide, at Dumheden er et rivende
Dyr og det mest sejglivede af alle, at Fejgheden,
Magtens flinke Slave, der springer paa dens Vink,
er stærk som selve Modet, naar det gjælder at
forsvare Fordele, hvorpaa den har Hævd, og de
tænke, at det man kalder Fremskridtet er en syg
Snegl. Fabelens naive Mand kjøbte sig en Ravn
for at se, om det var sandt, at den kunde blive
200 Aar gammel. De Fremadstræbende i vore
Dage vide forud, at hele den sorte
Ravneredelighed, alle ravnesorte Løgne i alle store og smaa
Ravnekroge vil overleve dem — hvor mange
hundrede Aar er dem ligegyldigt. De have vel
en sjælden Gang seet det Gode sejre, men aldrig
hørt det anerkjende, at det var det, som for dem
er det Gode, der sejrede. De have altid seet
Sandheden først smædes, saa om muligt dødes, og
hvis det ikke lykkedes — da kastreres og
aner-kjendes. De liaabe derfor ikke meget. Mange af
dem have dræbt Haabet i sig, som man exstirperer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
