Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Baskervilles forbandelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens svirebrødrene tapte mælet paa grund av hans
raseri, var der dog en, som var mere ondskabsfuld
eller maaske mere drukken end de andre, og han
ropte, at hans vert skulde slippe hundene løs efter
hende. Hugo løp ut av huset, ropte paa sine
rideknegte og befalte dem straks at sadle hans hest
og slippe kobbelet løs. Han lot hundene snuse
til et tørklæde, som havde tilhørt piken, saa de
kom paa sporet — og saa avsted i maaneskinnet
over moen.
Svirebrødrene blev en stund staaende og maape
uten rigtig at kunne fatte alt, hvad der var hændt
i en saadan hast. Men snart gik det dog op for
deres omtaakete hjerner, hvad der nu efter al
sandsynlighed vilde ske derute paa moen. Alle
var yderlig ophidset, nogen ropte efter sine pistoler,
andre efter sine heste, atter andre efter endnu en
flaske vin. Endelig kom de dog til fornuft, og
alle sammen, tretten i tallet, tok sine heste og drog
ut for at søke efter piken. Maanen skinte klart,
og de red hurtig, idet de tok den vei, som piken
nødvendigvis maatte ha valgt for at kunne naa sit
hjem.
De havde vel redet en mil eller to, da de
passerte en av de gjætere, som om natten holder vakt
ute paa moen. De ropte paa ham for at faa vite,
om han havde set jagtfærden. Manden skal, efter
hvad der fortælles, ha været saa forstyrret av skræk,
at han knapt kunde tale, men endelig sa han, at
han virkelig havde set den ulykkelige pike med
hundene efter sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
