- Project Runeberg -  Hund og jæger : den staaende hunds dressur og brug paa jagt i Norden /
91

(1921) [MARC] Author: C. M. Pay - Tema: Hunting and wildlife
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ringen af fugl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91
Dette gjælder mindre raphøns end ryper m. v., da raphønsene som
bekjendt næsten altid gaar op i flok.
Og i almindelighed — dog ikke altid — er det desuden en for
del, at kuldet splittes ved at dets individer flyver op i flere afde
linger; de enkelte ungfugl flytter sig kortere strækninger og holder
bedre for hunden, end det samlede kuld.
At en hund ringer trykkende hønsefugl, maa som
regel betegnes som en feil.
Det maa derfor ogsaa bestemt fraraades for
søge en hund lært at ringe. Denne lærdom kan af let for
staaelige grunde vanskelig indøves paa andet end trykkende fugl.
Men vænnes hunden til, eller den seiv vænner sig til at ringe,
nåar fuglen trykker, vil den .gaa af standen og slaa sin kreds for
hver eneste fugl eller kuld, den senere finder.
At en ung hund stundom kan finde paa at flytte sig rundt om
en rypekylling eller bekkasin, der trykker lige under dens næse,
har intet med „ringning" at gjøre; det er kun hvalpestreger, som
den snart igjen lægger af.
Det maa ellers være let nok at lære en hund at ringe. J. B.
Barth fortæller i sin bog „Erfaringer fra Jagten", hvordan han
lærte to hunde at gjøre det ved seiv at slaa en kreds om de tryk
kende rypekuld. Følgen blev, at hundene senere ikke vilde gaa
frem i standen, før jægeren ved at gaa sin kreds havde undersøgt
om fuglen laa indenfor ringen! Om den ene hund siges dog at den
tilslut igjen begyndte at ringe, nåar den blev haardt presset til at
gaa paa.
Den tyske jagtforfatter, der skrev under merket „Oswald" (som
herr Viggo Møller pleier at citere ved enhver leilighed i sine bø
ger) heretter, at man ved at føre hunden kun tre, fire gange rundt
om en trykkende flok raphøns lærer den at ringe og tilføier „denne
egenskab kan bibringes enhver god hund".
Den samme „Oswald" fastsætter grænsen for den afstand, hun
den skal slaa ud fra jægeren til 30, høist (sic!) 40 skridt — og det
seiv paa aldeles flad mark — dette maa være nok til at fastslaa
værdien af denne forfatters anvisninger og regler, nåar det gjælder
jagt i nutiden!
Barth fortæller endvidere om sin hund „Pan", der nok har
været en usedvanlig god hund efter begrebene paa hans tid, at
den allerede aarsgammel begyndte at ringe fugl. Den ringede rype
flokkene ved forsigtig at gaa rundt dem i en kreds af 50 til 60
alen i tvermaal; ofte gik den flere gange rundt samme flok!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 08:12:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hundog/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free