Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ringen af fugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Jeg mener, at her har hunden ingensomhelst nytte gjort, men
derimod spildt tiden for jægeren.
Med* vore nuværende engelske hunde, der gaar raskt paa fod,
og med nutidens bøsser og patroner trænger vi ikke til at faa rype
flokkene ringet.
Barth fortæller forøvrig om „Pan"s ringen af bekkasiner og om
ét tilfælde i skog, hvor ringningen utvivlsomt har havt god virkning.
Den samme hund ringede ogsaa enkelte rypestegger i de høie
vidjekjærr. Men, som det heder, „i Almindelighed blev ethvert
Rypekuld, første Gang Hunden fandt det, ringet".
Barth skriver videre: „Hvis Jægeren ikke var nærværende, gik
den (Pan) ikke af Standen for at begynde Ringningen, før Jægeren
var kommet tilstede, seiv om dette varede aldrig saa længe. Maa
ske frygtede den for, at Fuglene ikke skulde holde Ringningen ud
og flyve op, førend Jægeren kunde komme til Skud."
Hvad nu end „Pan"s tanke var om den sag, saa har den ialfald
været ganske fornuftig og viser, at hunden havde forstaaelsen af,
at ethvert arbeide med fuglen uden i følge med jæ
geren er absolut forkastelig.
Det gjør et eget indtryk at læse Viggo Møller i „Fjervildtjagten"
om samme emne. Efter ordret at ha’ anført Barths udtalelser om
ringning over tre hele sider, heder det tilslut:
,Jeg skal supplere Barths Udtalelser med følgende: Hundens
Egenskab at ringe synes navnlig at være af Værdi, nåar Føreren
ikke er tilstede (!) og ligeledes, nåar Hunden ikke er hurtig nok i
sine Bevægelser til straks at tvinge Fuglen op."
Det forekommer mig blandt andet, nåar en hund er saa lang
som i sine bevægelser, at den ikke engang kan følge fuglen, saa
vil den ha’ endnu vanskeligere ved at komme udenom og ringe
den !
I „Dansk Jagttidende" for 1899 no. 1 skriver herr M. Rasmus
sen, Lykkesholm, om ringning:
.... ~Det er Hundens „Ringning", Omgaaen eller Omkredsen
af Vildtet, hvorved den bringer løbende Fuglevildt til at trykke sig.
saaledés at man kommer det i Skudhold i Tilfælde, hvor dette uden
denne Manøvre fra Hundens Side ikke lod sig gjøre. Jeg har havt
flere Hunde, der have gjort det og derved vist en høi Grad af Om
tanke og Evne til at bedømme og udnytte Situationen ide enkelte
Tilfælde. Denne Egenskab er nærmest en Naturgave; men jeg
tvivler ikke om, at den ogsaa kunde tillæres og opøves med en
Hund, som man arbejdede med i længere Tid. Dertil har jeg imid
lertid ikke havt Leiiighed i min Praxis, idet jeg som Regel kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
