Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - X. Statik. Murkonstruktioners paakjending og stabilitet. Av professor dr. ing. Hans H. Rode - E. Buer og hvælv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
den tilhørende tryklinje. Som vist i bifiguren kan dette ske ved spaltning av
belastningsresultantene Gv og Gh paa venstre resp. bøire halvdel av hvælvet i
komponentene Av og Bv, resp. Ah og Bh ; motlagstrykket K0 er resultanten av
Av og Ah, mens Kn er resultanten av Bv og Bh.
I kraftpolygonen er belastningene G 1? G 2 — fra venstre til høire
avsat efter hverandre ovenfra og nedover; efter tilhøire for resultanten Gv -f- Gh
at ha bestemt K0 og Kn paa ovennævnte maate, overfører man dem til venstre
side, og kan saa i likhet med tidligere sammensætte K0 med G x til K 1 , denne
med G 2 til K2 o. s. v., indtil hele tryklinjen er konstruert.
Den f. eks. i 1 paabegyndte tryklinje vil ganske av sig seiv gaa gjennem
2 og 3.
Foraarsaker trykket K mot en hvilkensomheist fuge utilladelige spæn
dinger, maa tryklinjen eller hvælvet forandres, indtil dette ikke mere er til
fældet; paa samme maate som før er hvælvet for den betragtede belastning
at anse som stabilt, hvis der eksisterer nogen «stabil tryklinje», ellers ikke.
For straks at kunne vælge omtrent rigtige gjenemgangspunkter bør man
nferke sig at tryklinjen er sterkt krummet under store belastninger, mens den
forløper flatere under mindre belastninger.
Man antar ogsaa ofte gjennemgangspunktene efter tilnærmede formler, basert
paa erfaringen eller paa elasticitetsteorien.
Utsættes et hvælv for flere forskjel
lige belastninger, maa man forlange at
der til hver enkelt belastning svarer en
stabil tryklinje.
3. For at faa et omtrentlig overblik
over de optrædende kræfter vil vi anta
en gjennemsnitlig hvælvbelastning p pr.
Fig. 75].
flateenhet av horisontalprojektionen; endvidere erstattes tryklinjen med hvæl
vets midtlinje, hvis spændvidde være 1 og pilhøide f.
Betragter man f, eks. høire halvdel av hvælvet for sig, saa maa resul
tanten av dennes belastning sammen med toptrykket H levere en resultant
som holdes i likevegt av motlagstrykket og
følgelig gaar gjennem høire motlagspunkt;
dette kræver:
Yil man undgaa at belaste motlagene
med dette horisontaltryk, kan man anbringe
Fig. 752.
en forankring. Denne bør helst ligge i motlagshøide. Av skjønhetsgrunde
ser man den dog ofte anbragt høiere, saa at den skjuies av hvælvet; men
da bør man for at opnaa en nogenlunde god* virkning utføre den horisontale
forankringsstav som stiv bjelke.
TT . P . £
H ’ T 4 f’
eller: H =
O I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
