Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - II. Trækonstruktioner - B. Træforbindelser - 3. De forskjellige enkle træforbindelser - a. Skjøt efter længden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
i
I
/
/
Altsaa den maksimale strækkraft blir i dette tilfælde 6400 kg. Med andre
ord, det er det sidetryk som boltene øver paa endeveden som er det avgjørende.
Den bøiningsspænding som boltene faar at opta i en træforbindelse, sættes nt
av betragtning saa længe træets tykkelse ikke overskrider ca. 3 tommer.
I foreliggende tilfælde er tykkelsen 3/s b, altsaa omtrent lik dette maal.
Boltene er saaledes tilstrækkelig bøiningsfaste. Det hører imidlertid til und
tagelsene at ret hakeblad med bolter blir benyttet i husbygning, fordi der i
konstruktioner hvori optræder større strækpaakjending, f. eks. hængverk, benyttes-
en mere hensigtssvarende for-
bindelse, nemlig laskeforbin
h delsen, hvorom nærmere seijiere.
Ret hakeblad med kiler og
skraa indsnit (laasskjøt, fig. 879)
er en god forbindelse. Der
drives ind kiler av haardt og
tørt træ fra hver side for at
Fig. 879.
forbindelsen skal slutte tæt sammen. Kilene gives rektangulært tversnit i
forhold omtrent 1:2.
Kilene bør stikke noget frem foran bjelken for at kunne drives tættere
sammen efterhvert som træet tørker.
Ret hakeblad benyttes ofte til skjøtning av sviller, rammer o. 1.
Som punktert i tegningen kan forbindelsen for endene ogsaa forsynes med
tapper som helt forhindrer forskyvning til sidene og gjør forbindelsen tættere.
Herved nærmer det rette hakeblad sig sterkt det
«franske laas» (fig. 881), som det kan likestilles
med hvad motstand mot stræk angaar. Det
franske laas er dog senere at utføre.
Bjelkens nytbare tversnit for stræk blir
3/s hX b. Ved utregning av avskjæringsflaten,
som i dette tilfælde er bestemmende for for
bindelsens fasthet, vil det vise sig at det nyt
bare tversnit kan utnyttes med 50 °/o, det
samme som ved det franske laas. Altsaa bør det rette hakeblad med skraa
indsnit og tapper med fordel kunne benyttes istedenfor det franske laas, som er
senere at utføre.
I)et skraa hakeblad med bolter (fig. 880). Eastheten i dette skyldes ude
lukkende boltene; ti den lille skraa hake er ikke noget at i’egne med. Det
kan opta nogen stræk- og bøinings
paakjending og benyttes derfor
delvis til skjøtning av spærrer
o.d, men det bør helst under
støttes. Det er det rette hake-
X>
F
p.(r g81 blad med kiler og skraa ind
snit og likeledes det franske laas
i enhver henseende underlegent. Det sees allikevel ofte benyttet istedenfor disse.
Det franske laas (fig. 881) er en hos os meget benyttet forbindelse.
Er den omhyggelig utført og git fornøden længde, yder den god mot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
