Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - A. Jernet som byggemateriale - 3. Smijern, flussjern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688
Ogsaa smijern 1 anvendes meget, bl. a. til bolter, muttere, spiker, klammere
og talrike mindre dele, som maa kunne smies og sveises. Det er et seigt og
godt materiale og anvendtes indtil for 30 aar siden i stor utstrækning til alle
slags jernkonstruktioner, men har siden maattet vike pladsen for flussjern,
som er ca. 20 % sterkere og allikevel billigere.
Smijern fremstilles dels ved smeltning med trækul i herdovner (som ved
den svenske Lancashireferskning) og dels i flammeovner («puddelovner» eller
«reverbererovner») av hvitt, sjeldnere graat rujern; en ladning av ca. 300 til
500 kg. danner ved de sidstnævnte ovner i smeltet tilstand et flatt jernbad,
som bestrykes av flammen og bringes i mere intim kontakt med denne og
med oksyderende slagg ved at røres med en hake.
Paa denne maate forbrændes bl. a. jernets kulstofgehalt, hvilket er hoved
hensigten med processen.
Det kulstoffattige jerns smeltepunkt ligger høiere end rujernets, hvorfor
badet stivner til en deigagtig masse som formes i klumper, smies til blokker,
valses til stænger, opskjæres og undertiden bundtes samt endelig atter op
varmes og valses ut til færdig smijern.
Dette indeholder trods den gjentagne bearbeidelse litt slagg.
Som regel indeholder smijern noksaa litet kulstof, ca. 0,05 % eller noget mere.
’ Den lave kulstofgehalt gjør at smijern ikke lar sig hærde. Men stanses
puddelprocessen paa et tidligere stadium, kan man faa det noget kulstofrikere
smistaal; hensigtssvarende anvendes hertil graat rujern, hvis kulstof forbrændes
langsommere. Smistaal kan baade smies, sveises og hærdes; samtidig er fast
heten tiltat. Det har dog nu kun liten anvendelse.
Der er ingen skarp grænse mellem jern og staal, saalænge man lar hærd
barheten være avgjørende for betegnelsene; det har derfor været foreslaat at
lægge strækfastheten til grund og la 4200 eller 4500 kg/cm. 2 danne grænsen
mellem «smijern» og «smistaal». At fastsætte betegnelsene efter kulstofge
halten gaar ikke godt an, da ikke denne alene, men i væsentlig grad ogsaa
andre bestanddele og jernets fremstillingsmaate er avgjørende for de fysikalske
egenskaper.
Smijern kan paa stræk og tryk belastes med fra ca. 600 til 1200 kg/cm.2,
i middel 800 til 1000 kg/cm.2 Det kommer meget an paa om belastningen er
konstant og rolig virkende, eller om den varierer sterkt, foraarsaker rystelser
o.s.v. Av betydning er naturligvis ogsaa vedkommende konstruktionsdels vig
tighet, følgerne av en overbelastning, i det hele en række hensyn som her
ikke skal gaaes nærmere ind paa, da man i praksis som regel har at
holde sig til de i forskriftene givne værdier.
Flussjern resp. -staal fremstilles ved Bessemer-, Thomas- og Siemens-Martin
processene.
Ved Bessemerprocessen fyldes en beholder («konverter»), som er forsynt
med et «surt», kiselsyreholdig for hovedsagelig av kvartssand, med 10—25 ton
flytende rujern, hvorefter indblæses atmosfærisk luft av ca. 2 atmosfærers tryk,
1 Smijern brukes her ensbetydende med den norske og svenske betegnelse «sveisjern»,
med det tyske «Schweisseisen» og det engelske «wrought iron». Rigtignok lar ogsaa flussjern
sig smi, og den tyske fællesbetegnelse «Schmiedeeisen» eller «schmiedbares Fisen» for
«Scbwcisseisen» og «Flusseisen» kunde forsaavidt være heldigere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
