Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg I. Efterhøst av mærkelige skriftsteder til nærvær. bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
historie om, at når en kjøper asenet, så kjøper han
også dets skygge og dets skikkelse. Men dærav følger
ikke, at skikkelsen og skyggen ær hovedsaken eller
ænog har nogen tilværelse uten i og med asenet. En
man i en asenhud, en asen/yr;//, ær jo ikke dærmed
trollet om til et virkeligt asen.
Ordets overlegenhet fræmfor endelsen viser sig
ellers tydelig nok i, at denne i tidens løp kan kortes,
skapes om, i medlyd, i selvlyd, eller tilmed rent falle
bort, og ænda ær ordet sig seiv like vel.
Jeg har grunnet adskilligt på, hvorledes målstræ
verne vel kan ha falt på denne æventyrlige lære, at
noget så utvortes og omskifteligt (efter tid, rum) som
højning, endelser, skulde kunne gjøre t. d. dansk, tysk,
fransk, latinsk, græsk ord til norsk, bare dærved, at
denne påhængte form var norsk. Og det har da iatet
bedre falt mig in, aen hvad særlig for en målstrævende
præsteman kanske ikke la så langt av lej(d) ænda, å
tænke sig ordet i høve til formen i sætningen, som
kvinnen til mannen i ægteskapet skjønt ordet hær
vel snarere skulde været man, og endelsen, som slut
ter sig til det, kone. Men så vet vi jo på den andre
side igjen, at også det ofte hænder i ægteskapet, at
~Konen Rasmus er, og han er Abelone". Nu, konen
går jo ved giftermålet så å sige op eller in i mannen,
blir hans ene (mindre?) halvdel, som det heter, mister
sin ejendom, blir umyndig, taper sin folkeejendomme
lighet el. „Nasjonalitet u , ja tilmed sit navn, idet hun
går in i hans. Ær således han norman, kan him
længe nok før ha været dansk, tysk, fransk, engelsk
o. s. v., fra nu av ær hun norman. Alt i formen da,
efter en så kalt „juridisk Fiktion", i likhet med mål
strævernes „grammatiske Fiktion", som lar t. d. franske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
