Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-— 119 —
det var som om hun hadde et navn paa læben.
I samme øieblik kom hun tilbake, forvirret og
like blek, tok pengene og gik. «Godnat,» hvisket
hun neppe hørbart, med det samme hun smuttet
ut av døren. Men Verena fulgte hende med
øinene og saa, at hun ikke gik hjem, men blev
gaaende utenfor og kastet forunderlig ængstelige
og hungrige blikke op til vinduerne. Da hun
atter tok fat paa sin støvtørring saa hun, at ogsaa
Wilbelm hadde opfanget Hildes blik. Han var
kommet ut av bakeriet og nærmet sig butikdøren.
Han var rød i ansigtet og gik duknakket men
noget trodsig i holdningen, som om han var for-
beredt paa et «gaa ikke» og var beredt paa at
trodse det.
Verenas hjerte banket. Hun arbeidet videre,
men da døren faldt i efter Wilhelm holdt hun op,
og det var som om hun ikke kunde faa trække
pusten. Hun tok sig sammen. Der stod piken
og saa paa hende. I hendes rynkede ansigt lyste
en ærlig forargelse. Det saa ut som om hun
vilde si noget, men betvang sig, og de visste
begge at de hadde hat samme tanke: «Hvad vil
han med hende?»
De fortsatte sit arbeide og gjorde det som
skulde gjøres. Efter et kvarters tid var Verena
færdig. Wilhelm var endnu ikke kommet tilbake,
men Verena hadde en følelse som om hun hørte
ham hviske. I virkeligheten kunde hun umulig
høre det, men det var hende som om der skedde
noget i huset, eller bak døren, eller — —
Hun lukket selv døren op og gik ut.
Natten var stille. Over den mørke himmel trak
enkelte hvite, knapt synlige skyer; hist og her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
