Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
|
|
2 == i 3 ae
— 120 —
stod ogsaa et par stjerner som stedse atter for-
svandt bak skyerne. Det var noget næsten
Smertelig i den maate hvorpaa disse smaa lys
uavbrutt slukkedes. Paa gaten var den samme
larmende trængsel som sedvanlig. En og anden
gang løste der sig en enkel skikkelse ut fra vir-
varret, kom over den lille plass og forsvandt i
et av nabohusene.
Verena hadde trukket døren i efter sig og stod
med bankende hjerte og speidet ut i mørket. Saa
gik hun ned trappetrinene. I det samme pisket
to regndraaper hende i ansigtet. De faldt fra en
enkelt sky. Ganske optat av tankerne paa Wil-
helm som hun var, för hun forskrækket sammen
ved denne fremmede berøring. Men hun mandet
sig op, bøiet om hjørnet og gik hen mot husdøren.
Pludselig studset hun. Inde i skyggen stod Wil-
helm og Hilde. De gik fra hinanden saasnart de
fik se Verena. Hilde smuttet forbi hende, og hun
kunde se at hun i forbifarten saa hende ind i
ansigtet med et par sky øine. Wilhelm stod der
med hænderne nede i lommerne. Verena gik
forbi ham uten et ord. Fra gangen gik hun ind
i bakeriet og derfra ut i butiken. Mekanisk be-
gyndte hun her at ordne utstillingen i vinduet til
næste dag. Hode og hjerte brændte. Hun var
næsten like saa hvit som Hilde hadde været.
Nn hørte hun Wilhelm komme ind i bakeriet.
Der var ingen uten Friederike. «Er der nu igjen
ikke nogen oppe hos mor?» skjændte han med
barsk stemme.
«Nu skulde jeg netop gaa op. Nu netop er
jeg færdig her,» svarte hun, men rumsterte endnu
litt hist og her. Og imens stod han med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
