Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 141 —
Hun visste at forretningen hadde tat et stort
opsving efter at et gammelt bakeri var sluttet like
i nærheten, og hun forstod at Wilhelm hadde ret
i det; ban kunde umulig i længden klare sig
alene. «Jeg gaar og ordner litt med tante,»
fortsatte hun. «Send saa du op Friederike, saa
kommer jeg ned i butiken senere.»
Han mumlet noget. Kanske hadde han slet
ikke hat denne løsning for øie, og slet ikke ventet
den. Uten tak gik han ind til sine svende.
En stund senere kom Verena ned, og arbeidet
gik let fra haanden for hende. Der var en
trængsel av kunder, men hun betjente den ene
efter den anden paa sin rolige, venlige maate, saa
at ingen behøvet at vente længe. Wilhelm saa
undertiden hen paa hende. Engang pustet han
rigtig godt ut som om han vilde si: «Gudskelov,
nu gaar det jo.»
Senere kom Hilde. Hun var besværlig, saa
syk ut, og ofte gik der ængstelige trækninger hen
over hendes ansigt. I hendes uttryksfattige ansigt
kom der en stor forundring, da hun saa Verena
i butiken. Hun stillet sig en stund ganske for-
sagt borte i en krok og saa paa den anden, hvor-
dan hun ekspederte. Saa rakte hun hende et
brød fra en hylde, hun stod ved siden av. Saa
kom hun et skridt nærmere og saa paa hende
beundrende og uten misundelse: «Hvor flink De
er, frøken.»
Verena lo litt. «Jeg har lang øvelse.» Med
ett stod Wilhelm bak dem og brummet: «Hvad
er det for noget tøv? Kan dere ikke si du til
hinanden.» Og vendte sig i det samme og gik
dithen han var kommet fra. Hilde var blit rød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
