Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 149 —
ligheten uttalte ganske andre ord. Da han taug
og jorden faldt paa kisten, hulket Wilhelm høit.
Antistes traadte hen til ham og rakte ham haan-
den. Ogsaa Verena gav han haanden, stum og
med et lite nik. Saa gik han, rank og med sterke
skridt. Hele begravelsen hadde været kort og
enkel.
Da presten var gaat, vendte ogsaa Wilhelm sig
bort fra graven. Verena og et par slægtninger
som var kommet for at følge, steg ind i vognen
med ham. Hilde var ikke kommet med. Hun
var svak og træt, og kunde ikke gaa.
Paa hele hjemturen sat Wilhelm borte i et
hjørne av den mørke vogn og stirret ned for sig.
Han sa ikke et ord, og der var noget dumpt i
hans stirren hen for sig. Det forekom Verena
som om det ikke var bare sorg, men en art tanke-
slaphet som gjorde, at han sat saaledes hen. Nu
og da forsøkte en av gjæsterne — 0g blandt dem
var en av Verenas brødre — at faa en samtale
igang. Men det blev aldrig til noget. Wilhelms
stumme stirren bandt deres tunge. Da faldt det
med ett Verena ind at han jo slet ikke hadde
hørt at hun skulde reise. Det kom saa pludselig
over hende, at hun uvilkaarlig kremtet for at
begynde at tale. Men hun kom sig ikke ti. Da
sa hendes bror med en gang: «Saa følger du med
mig iaften, da, Verena?» Hun hadde lat dem
vite, at hun først vilde til dem.
«Ja,» svarte hun. Det kom tvungent og mot-
stræbende. Da hun hadde faat det frem, saa hun
bort paa Wilhelm. Han var langt borte med sine
tanker og hadde intet hørt. Vognen raslet nu ind
over byens brolægnivg, og snart efter holdt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
