Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu kunde Verena ikke reise. Det var umulig
at hun kunde svigte her. En død ung mor,
et nyfødt barn, Wilhelm i en slags drøm, ingen
leder og ingen herre i huset. Hun kunde ikke
reise. Hun indsaa at det var hun alene som holdt
det hele sammen.
Hilde var død nogle faa timer efter barnets
fødsel. Lægen hadde straks sagt det: «Hendes
kræfter strækker ikke til» Men barnet levet.
Wilhelm -blev sittende ved liket. Kun naar
der skulde spises kom han ned og gik da ogsaa
ut i bakeriet. Han spiste som ellers, men drak
mere end sædvanlig, talte slet ikke, hang kun med
hodet og var som bedøvet av slaget. Verena saa
hvor fuldstændig han var kommet ut av sine
folder, men dulgte heller ikke for sig selv at det
ikke var bare smerten som bevirket dette tryk,
men kanske ogsaa den vin han likesom mekanisk
skyllet i sig til maaltiderne. Hun fik en viss
ækkelhet for ham, og hun undret sig over at han
engang hadde været noget for hende. Men straks
derpaa fornam hun en dump smerte. Nei, like-
gyldig var han hende fremdeles ikke, Wilhelm.
Og da vældet vreden op i hende. Aa, denne by!
Foreninger og glæder og fester, det bød den, men
var der en som var svak, da blev han ødelagt.
Mens alt dette gik hende gjennem hodet, stod
hun i tantens stue og stelte barnet — en gut, en
fremdeles styg liten skabning. Det hun gjorde,
gjorde hun hverken med stor glæde eller kjær-
lighet; hun gjorde det, fordi det hørte til dagens
pligter. Barnet var hende fremmed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
