Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 172 —
Allerede om formiddagen begyndte han at tale
om, at han vilde gaa dit om aftenen. Og Verena
opmuntret bam selv til at gaa. Saa viste han en
forunderlig uro, og løp et par gange fra bakeriet.
Om aftenen kom Verena over ham netop som han
førte flasken til munden ute i den mørke gang.
Og allerede før han gik saa hun at han hadde
blanke øine og at ansigtet glødet. «Pas dig nu,»
formante hun ham, da han litt senere gjorde sig
istand til at gaa.
Han kastet et sky blik efter hende. Saa for
alt blodet ham til hodet. Han var vred. «Aldrig
andet end gnaal,» sa han barsk, og gik uten at
hilse.
Verena visste ikke hvordan det gik for sig at
der efterhaanden og ganske langsomt kom en for-
underlig uro over hende efter at han var gaat.
Hun fik lagt lille Balthasar og bragte sit dagverk
tilende ivrigere end sedvanlig, ja saa ivrig ar-
beidet hun, at hun blev færdig før tiden og kom
til at undre sig over hvor tidlig det var, da hun
sat. ved bordet med sit haandarbeide for at vente
paa Wilhelm som hun pleiet. Med et suk tok
hun fat paa sit arbeide, men kom saa til at
glemme hvad det var hun vilde, og blev sittende
og stirre ut i rummet og følte at hjertet banket
hørlig. Hun skjendte paa sig selv, og rev sig
med magt ut av sine grublerier. Det var jo ikke
første gang han var borte.
I huset var alt stille. Op fra gaten hørtes de
forbigaaendes skridt dumpt og hult som ellers, og
fra den anden side kom fra den store gate den
mægtige og forvirrede larm, fra hvilken vognrul-
lingen skilte sig ut som en uavbrutt torden. Da
ee
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
