Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvorledes Huber-Dres kom til ære - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 238 —
springende punkter hørtes det som støt i horn og
som veklager.
«Jeg synes altid det er saa fælent med slik
vind,» sa Martha.
«Hvorfor det?» spurte den gamle og gjorde sig
rolig tilgode med sin aftensmat.
«Om det nu blev ildebrand her ogsaa. Det
brænder saa mange steder slik en tør sommer.»
«Ja, det er svært som det har brændt iaar,»
sa den gamle og tygget rolig videre. Saa slap
de denne tanke og begyndte at tale om andre og
dagligdagse ting. Og aftenen gik som deres søn-
dagsaftener pleiet at gaa: De sat oppe under
fjeldvæggen paa stenene bak huset. Den gamle
røkte, Martha læste og stirret fra tid til anden
utover; kanske dog i en ubestemt længsel efter
at ha litt mere glæde i sit unge liv end der
grodde her ved tunnelen. De gik tidlig ind og
tilro.
Men midt paa natten kom Martha til bedste-
farens dør, vækket av vindens hyl og en eien-
dommelig uro som trængte over til dem fra lands-
byen.
«Bedstefar! Bedstefar! Staa op! Det brænder
i landsbyen, og vinden bærer ind over dalen!»
Endnu førend den gamle var kommet i klærne,
stod hun atter for døren. <«Bedstefar! Aa det
er saa forfærdelig. Hele landsbyen brænder |»
Og gamle Dres kom farende ut i den mørke gang
med det sidste klædningsplag i haanden; og sam-
men styrtet de nu hen til et sted, hvorfra de
kunde overse en stor del av landsbyen. Det de
saa, stemte med det Martha hadde sagt. Skrækken
skrek i den stille dal. Natten var fuldkommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
