Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fulgte i hans Spor. De kaldte ham deres Krigshøv-
ding. Han var Hersker over tre Landsbyer paa en
smal Slette; Hersker over en ubetydelig Strimmel
Land — et erobret Jordstykke af Form som en
Maanesegl, der laa forglemt mellem Bjærgene og
Havet.
Fra Dækket af vor Skonnert, der laa for Anker
midt i Bugten, viste han os med en theatralsk Arm-
bevægelse henover Bjærgenes takkede Omrids hele
sit Rige; og den brede Bevægelse syntes at tvinge
dets Grænser tilbage og pludselig forøge det til
noget saa uhyre og ubestemt, at det et Øjeblik
syntes kun at være begrænset af Himlen. Og virke-
lig, naar man betragtede Egnen, indesluttet af Holme
paa Søsiden og afskaaret fra Landet af stejle Bjærg-
skrænter, var det vanskeligt at tro paa et Nabo-
skabs Eksistens. Den var stille, afsluttet, ukendt,
fuld af et Liv, der rørte sig sagte og gjorde et
knugende Indtryk af Ensomhed; af et Liv, der paa
en uforklarlig Maade syntes at være tomt for alt,
hvad der kunde sætte Tanken i Bevægelse, røre
Hjærtet, give et Vink om Dagenes uheldssvangre
Rækkefølge. Det forekom os at være et Land uden
Minder, Sorger og Forhaabninger; et Land, hvor
intet kunde overleve Nattens Komme, og hvor hver
Solopgang som en straalende Skabelseshandling var
løsrevet fra Gaarsdagen og Morgendagen.
Karain slog ud med Haanden henimod det.
»Altsammen mit!« Han stødte i Dækket med sin
lange Stav; dens Guldknap glimtede som en fal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
