Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sider hørtes; Hollis’ blege Ansigt med de rolige,
mørke Øjne; Jacksons energiske Hoved, som hold-
tes oppe mellem to store Haandflader, og hans
gule Skæg, som strømmede ud over Strængene paa
Guitarren, der laa paa Bordet; Karains ranke og
ubevægelige Holdning, hans Tone — alt dette frem-
bragte et Indtryk, som ikke kan glemmes. Han
sad paa den anden Side af Bordet med Ansigtet
mod os. Hans mørke Hoved og Broncetorso viste
sig over den slidte Bordplade, skinnende og stille
som støbt i Malm. Kun hans Læber bevægede sig,
og hans Øjne glødede, sluktes, flammede op igen,
eller stirrede sørgmodigt frem for sig. Hans Ud-
tryk kom lige fra hans forpinte Hjærte. Hans Ord
klang sagte, med en sørgmodig Mumlen som af
rindende Vand; men til Tider gjaldede de højt som
en Krigstrommes Drøn — eller slæbte sig langsomt
af Sted som trætte Vandringsmænd — eller styrtede
fremad med Frygtens Hast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
