Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* • ’ ■u r ^ r z - ,
IV.
T\et følgende er en ufuldkommen Gengivelse af,
" hvad han sagde:
»Det var efter den store Uenighed, som brød
Forbundet mellem Wajos fire Stater. Vi bekæmpede
hinanden indbyrdes, og Hollænderne holdt Øje med
os i Afstand og ventede, indtil vi var trætte. Da
saas Røgen fra deres Ildskibe i vore Floders Mun-
dinger, og deres store Mænd kom i Baade fulde af
Soldater til os for at tale om Beskyttelse og Fred.
Vi svarede forsigtigt og klogt, thi vore Landsbyer
var afbrændte, vore Pallisadeforskansninger svage,
Folket træt og Vaabnene sløve. De kom og gik;
der var bleven talt meget, men efter at de drog
bort, syntes alting at være ligesom tidligere, kun
forblev deres Skibe i Sigte fra vor Kyst, og meget
snart ankom deres Handelsmænd iblandt os med
Løfte om sikkert Lejde. Min Broder var en Her-
sker og en af dem, som havde afgivet Løftet. Jeg
var ung den Gang og havde kæmpet i Krigen, og
Pata Matara havde kæmpet ved min Side. Vi havde
delt Sult, Fare, Træthed og Sejr. Hans Øjne var
hurtige til at se min Fare, og to Gange havde min
Arm frelst hans Liv. Det var hans Skæbne. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
