Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lede og plantede. Han foragtede vore Glæder, vore
Tanker og vore Sorger. Hans Ansigt var rødt,
hans Haar som en Flamme, og hans Øjne blege
som en Flodtaage; han bevægede sig klodset og
talte med dyb Stemme; han lo højt som en Taabe
og kendte ikke til Høflighed i sin Tale. Han var
en stor, spodsk Mand, som stirrede Kvinder ind i
Ansigtet og lagde sin Haand paa frie Mænds Skuldre,
som om han havde været en ædelbaaren Høvding.
Men vi bar over med ham. Og Tiden gik.
Saa flygtede Pata Mataras Søster fra Kampon-
gen og drog til Hollænderens Hus for at bo dér.
Hun var en fornem .og egensindig Kvinde. Jeg
havde en Gang set hende baaret højt paa Slavers
Skuldre blandt Folket, med blottet Ansigt, og jeg
havde hørt alle Mænd sige, at hendes Skønhed var
saare stor, den bragte Beskuernes Fornuft til at
forstumme og henrev deres Hjærter. Folket blev
nedslaaet; Mataras Aasyn blev sort af denne Skam,
thi hun vidste helt vel, at hun var lovet bort til en
anden Mand. Matara gik til Hollænderens Hus og
sagde; »Udlever hende, at hun maa dø — hun er
en Datter af Høvdinger.« Men den hvide Mand
gav ham Afslag og lukkede sig inde, mens hans
Tjenere holdt Vagt Dag og Nat med ladte Bøsser.
Matara rasede. Min Broder sammenkaldte Raadet.
Men de hollandske Skibe var nær og bevogtede
vor Kyst med graadige Øjne. Min Broder sagde:
»Dersom han dør nu, maa vort Land undgælde for
hans Blod. Lad ham i Fred, indtil vi bliver stær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
