Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kere og Skibene er borte.« Matara var klog; han
ventede og vaagede. Men den hvide Mand nærede
Frygt for hendes Liv og drog bort.
Han forlod sit Hus, sine Plantager og sine Ejen-
dele ! Væbnet og truende drog han bort og forlod
alt — for hendes Skyld! Hun havde røvet hans
Hjærte! Fra min Fæstning saa jeg ham staa til
Søs i en stor Baad. Matara og jeg iagttog ham
fra Kampforhøjningen bag de spidse Pæle. Han
sad med korslagte Ben og Bøssen i sine Hænder
paa Ruffet i Agterenden af sin Prau. Hans Bøsses
Løb glimtede skraat foran hans store, røde Ansigt.
Den brede Flod strakte sig under ham — jævn,
glat, skinnende, som en Sølvslette; og hans Prau,
som inde fra Land saa meget kort og sort ud,
gled henover Sølvsletten og ud paa det blaa Hav.
Tre Gange raabte Matara, som stod ved min
Side, højt paa hendes Navn med Sorg og Bønner.
Han vakte mit Hjærte. Det sprang tre Gange i mit
Bryst; og tre Gange saa jeg med min Sjæls Øje i
Halvmørket i Prauens lukkede Rum en Kvinde med
bølgende Haar drage bort fra sit Land og sit Folk.
Jeg var vred — og bedrøvet. Hvorfor? Og da
udraabte ogsaa jeg Fornærmelser og Trusler. Matara
sagde: »Nu da de har forladt vort Land, tilhører
deres Liv mig. Jeg vil følge efter og ramme —
og ganske alene kræve Blodhævn.« En stærk Vind
fejede hen over den øde Flod imod den nedgaaende
Sol. Jeg udbrød: »Jeg vil gaa ved din Side!« Han
bøjede sit Hoved til Tegn paa Samtykke. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
