Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Skæbne. Solen var gaaet ned, og Træernes
Grene svajede larmende over vore Hoveder.
Den tredie Nat derpaa forlod vi to tilsammen
vort Land paa en Handelsprau.
Havet mødte os — det brede, vejløse, tavse
Hav. En sejlende Prau efterlader intet Spor. Vi
drog mod Syd. Maanen var fuld; og vi saa op til
den og sagde til hinanden: »Naar den næste Maane
skinner som denne, da vender vi tilbage, og da er
de døde.« Det er nu femten Aar siden. Mange
Maaner er bievne fulde og er sygnede hen, og jeg
har ikke set mit Land siden.
Vi sejlede mod Syd; vi indhentede mange
Prauer; vi søgte i Vigene og Bugterne; vi saa Enden
af vor Kyst, af vor 0 — en stejl Odde over et
stormpisket Stræde, hvor strandede Prauers Skygger
flyder om og druknede Mænd raaber om Natten.
Nu var det brede Hav rundt om os paa alle Sider.
Vi saa et stort Bjærg brænde midt i Vandet; vi
saa Tusinder af Smaaøer adspredte som Jærnstum-
per udskudte af en stor Kanon; vi saa en lang
Kyst med Bjærge og Lavlande, som strakte sig i
Solskinnet fra Vest til Øst. Det var Java. Vi
sagde: »De er dér; deres Time er nær, og vi skal
vende tilbage eller dø rensede for Vanære.«
Vi landede. Er der noget godt i det Land?
Vejene er lige og haarde og støvede. Sten-Kam-
ponger, fulde af hvide Ansigter, er omgivne af
frugtbare Marker, men hver Mand, man møder, er
en Træl. Herskerne lever under Eggen af et frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
