Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Sværd. Vi besteg Bjærge, vi overskred Dale;
ved Solnedgang gik vi ind Landsbyer. Vi spurgte
enhver: »Hari set saadan og saadan en hvid Mand?«
Nogle stirrede paa os; andre lo; Kvinder gav os
Føde, stundom med Frygt og Ærbødighed, som om
Guds Hjemsøgelse havde berøvet os Forstanden;
men nogle forstod ikke vort Sprog, og nogle for-
bandede os eller spurgte gabende og med Foragt
om Grunden til vor Søgen. En Gang, da vi gik
bort, raabte en gammel Mand efter os: »Afstaa fra
eders Forehavende!«
Vi drog videre. Vi skjulte vore Vaaben og
traadte ydmygt til Side for Rytterne paa Vejen;
vi bøjede os dybt i Gaardene hos Høvdinger, som
ikke var bedre end Trælle. Vi foer vild paa Mar-
kerne og i Junglen; og en Nat i en tæt Skov kom
vi til et Sted, hvor smuldrende gamle Mure var
styrtede sammen mellem Træerne, og hvor sælsomme
Stengudebilleder — udhuggede Billeder af Djævle
med mange Arme og Ben, med Slanger snoede om
deres Kroppe, med tyve Hoveder og hundrede
Sværd i Hænderne — syntes at faa Liv og true i
Skæret fra vort Lejrbaal. Intet afskrækkede os.
Og paa Vejen, ved hvert Baal, paa vore Hvile-
pladser, talte vi altid om hende og om ham. Deres
Time var nær. Vi talte ikke om andet. Nej! Ikke
om Sult, Tørst, Træthed, og Hjærter, der var ved
at tabe Modet. Nej! Vi talte om ham og om
hende. Om hende! Og vi tænkte paa dem —
paa hende! Matara grublede ved Baalet. Jeg sad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
