Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa mødte jeg en gammel Mand.
I kendte ham alle. Folk her kaldte ham min
Troldmand, min Tjener og Sværdbærer; men for
mig var han Fader, Moder, Beskyttelse, Tilflugt og
Fred. Da jeg mødte ham, var han paa Tilbage-
vejen fra en Pilgrimsfærd, og jeg hørte ham istemme
Solnedgangsbønnen. Han var vandret til det hellige
Sted med sin Søn, sin Søns Hustru og et lille Barn;
og paa Hjemvejen skete det ved den Allerhøjestes
Naade, at de alle døde: den stærke Mand, den
unge Moder, det lille Barn de døde, og den
gamle Mand kom alene til sit Land. Han var en
Pilgrim, rolig og from, saare vis og saare ensom.
Jeg fortalte ham alt. En Tidlang levede vi sam-
men. Han udtalte Ord fulde af Medynk, af Visdom,
af Bøn over mig. Han holdt den Dødes Skygge
borte fra mig. Jc§ bad ham om en Amulet, som
kunde gøre mig sikker. Længe afslog han det, men
tilsidst gav han mig en, med et Suk og et Smil.
Utvivlsomt bød han over en Aand, der var stærkere
end min døde Vens Hvileløshed, og jeg havde
atter Fred; men jeg var selv bleven hvileløs og
var kommen til at elske Tumult og Fare. Den
gamle Mand forlod mig aldrig. Vi vandrede om
sammen. Store Mænd modtog os med Glæde, hans
Visdom og min Tapperhed mindes, hvor eders
Styrke, o hvide Mænd, er glemt! Vi gik i Tjeneste
hos Sultanen af Sula. Vi kæmpede mod Spanierne.
Der var Sejre, Forhaabninger, Nederlag, Sorg, Blod,
Kvindetaarer . . . . Til hvad Nytte? . . . . Vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
