Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karain: et Minde - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flyede. Vi samlede landflygtige Mænd af en kri-
gersk Race og drog hertil for atter at kæmpe. Re-
sten kender I. Jeg er Hersker over et erobret
Land, en Mand, som elsker Krig og Fare, som
kæmper, og som lægger Planer.
Men den gamle Mand er død, og jeg er atter
den Dødes Slave. Han er her ikke mere for at
jage den bebrejdende Skygge bort — for at bringe
den livløse Stemme til Tavshed! Hans Tryllemid-
dels Kraft er død med ham. Og jeg kender til
Frygt; og jeg hører den stadige Hvisken: »Dræb!
dræb! dræb!« .... Har jeg ikke dræbt nok? . .. .<
For første Gang i denne Nat fordrejedes hans
Ansigt pludselig af Vanvid og Raseri. Hans flak-
kende Blik foer hid og did som skræmmede Fugle
i Tordenvejr. Han sprang op og raabte:
»Ved Aanderne, som drikker Blod, ved Aan-
derne, som raaber i Natten, ved alle Raseriets,
Ulykkens og Dødens Aander sværger jeg, at jeg
en Dag vil støde til — støde ,ind i hvert Hjærte,
jeg træffer — jeg . . . .«
Han saa saa farlig ud, at vi alle tre sprang op,
og Hollis slog til Krisen med Bagen af Haanden,
saa at den fløj ned fra Bordet. Jeg tror, vi raabte
i Munden paa hinanden. Det var imidlertid en kort
Forskrækkelse, thi i næste Øjeblik sad han igen
rolig i sin Stol, mens vi tre hvide Mænd stod om-
kring ham i temmelig taabelige Stillinger. Vi følte
os en Smule skamfulde over os selv. Jackson tog
Krisen op og rakte ham den efter at have tilkastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
